
Det er frustrerende at se på, at ledighedstallene for dimittender bare stiger og stiger. Situationen er skidt for både samfundet og for den enkelte. Et arbejde er i høj grad med til at definere ens selvforståelse og identitet. Vi har valgt at tage en lang videregående uddannelse for netop at få lov til at bidrage til samfundet og indgå i meningsfulde relationer. Derfor er man som dimittend (eller tæt på dette) usikker på, om man er noget værd og derfor kan få et arbejde.
Paradoksalt nok så gør vi – mere end nogensinde før - alle de rigtige ting for at komme i arbejde. Vi har studierelevant arbejde, tager praktikophold i både ind- og udland, og et andet eksempel er en ny undersøgelser fra Djøf, der viser, at vi unge netværker og deler viden i meget højere grad end tidligere generationer. Det viser, at vi har det rigtige mindset, at krisen er blevet anerkendt, og vi har valgt ikke at være pessimister. For i en krisetid er det vigtigt at bevare optimismen, selv om det kan være svært, når politikerne stadig i høj grad fokuserer på krisen og bruger den som undskyldning for ikke at gøre nok for de ledige dimittender.
Det nemme for os studerende vil være at tænke: ”Det nytter alligevel ikke noget at gøre en ekstra indsats, for jeg får ikke job alligevel.” Men vi vælger ikke de nemme løsninger. Vi kæmper nemlig. Vi ved, og vi tror på, at vi er noget værd og kan gøre en forskel.
Derfor er min opfordring også til jer, at I skal blive ved med at kæmpe og gøre en ekstra indsats i 2012, både når I dimitterer, men specielt under studietiden. For rejsen fra studiet til erhvervskarrieren starter lang tid før, at vi dimitterer. Derfor deltag i netværk, på messer og i karrierearrangementer, forsøg at få et studierelevant arbejde, lav frivilligt arbejde og få hjælp til ansøgningen, CV’et og ansættelsessamtalen, hvilket alt sammen vil fremme ens mulighed for at få et arbejde. Specielt vil jeg fremhæve frivilligt arbejde, som jeg selv og mange andre har været glade for og fået rigtigt meget ud af. Det er en mulighed for at gøre noget, som man brænder for, skabe et stærkt netværk og udvikle ens kompetencer. Samtidig viser det udadtil, at man har overskud i hverdagen, og måske kan det være med til at skabe ens eget fremtidige job.
Fra Djøfs side gør vi også alt det, som vi kan, for at skabe flere Djøf-jobs og påvirke politikerne til at gøre endnu mere, hvilket vi fortsætter med i 2012. Det handler især om målrettede aktiviteter for skabe nye jobs i private virksomheder, der ikke har tradition for at ansætte højtuddannede medarbejdere. Her ligger der et meget stort potentiale, der venter på at blive forløst.
Tak for et 2011, og jeg glæder mig til et 2012, som jeg er sikker på bliver helt fantastisk, når vi tror på det og kæmper for det.