19-årige Asbjørn læser jura på første år på Københavns Universitet. Da han ville låne penge til studiebøger af sin mor, blev der oprettet et gældsbrev, så der ikke var tvivl om, at pengene var et lån, der skulle betales tilbage.
”Jeg var lige flyttet hjemmefra og havde brugt penge på en masse nye ting og fandt så ud af, at jeg også skulle bruge cirka 3.000 kroner på studiebøger. Jeg snakkede med min mor om at låne nogle penge til det, og vi aftalte, at jeg fik et lån i min børneopsparing, som er låst, til jeg fylder 21 år. Jeg synes da, at det er irriterende, at jeg så skal til at betale lånet tilbage, når min børneopsparing bliver tilgængelig, men jeg kan jo godt se det fornuftige i det,” fortæller Asbjørn.
Hellere cykel end taxa
Han kan selv mærke, at det er tydeligt, at han har lyttet til sin mors råd om at sikre sig en god privatøkonomi.
”Der er luksus, jeg bevidst skærer fra. Hvis jeg for eksempel skal skynde mig hen til et sted, cykler jeg eller går derhen. Jeg ville aldrig tage en taxa. Jeg skærer dog ikke ned på mad og lignende, men jeg køber alligevel mest billige basis-madvarer,” uddyber han.
Selvom Asbjørn har gået på Gl. Hellerup Gymnasium og kender mange venner, der har fået tingene foræret af sine forældre, har han ikke følt sig generet af, at han ikke har fået samme opdragelse, hvad angår forbrug af penge.
”Jeg har en ven, som tit og ofte er blevet reddet af sine forældre, hvis han har været i pengemangel. Han er en af mine bedste venner, og jeg bliver ikke irriteret over, at han kommer nemt til tingene. Jeg mangler jo ikke noget, selvom han har det sådan,” forklarer han.
Fornøjelser på egen regning
Ønsker Asbjørn at komme på skiferie, er det ikke givet, at han automatisk får økonomisk hjælp fra sine forældre. Ifølge Mette Reissmann kan han i stedet ønske sig et tilskud i julegave. I gymnasiet var han da også vant til at have arbejde ved siden af skolen og lommepengene for at få råd til de ting, han ville have.
”Hele min opvækst har jeg lært, at jeg ikke ville få ting, selvom mine venner bare fik ting af deres forældre. Da jeg var mindre og ville i biografen med drengene, fik jeg aldrig penge til det, hvis jeg spurgte min mor. Heller ikke hvis jeg ikke havde flere penge til mig selv resten af måneden, fordi jeg havde brugt dem på en bytur eller lignende. Men har jeg manglet penge til at betale fornuftige ting som eksempelvis forsikringer, har min mor hjulpet mig hver gang uden at tøve,” fortæller han.
Til spørgsmålet om, hvorvidt det har været hårdt at skulle tage ansvar for sin egen økonomi, svarer Asbjørn uden at tøve:
”Nej. Jeg har været vant til det hele livet, og jeg er ikke gået glip af noget.”