Som menneske i den digitale tidsalder er du med stor sandsynlighed registreret flere steder på nettet. Dine digitale fodspor kan da også bruges til din fordel i form af eksempelvis synliggørelse over for arbejdsgiveren før jobsamtalen, men dine elektroniske aftryk kan i høj grad også vise sig at være svære at slippe af med, når først de er sat.
Din digitale færden er afslørende
Sikkerhedsekspert Peter Schjøtt fra Symantec, der blandt andet forhandler Norton antivirus-programmerne, arbejder til dagligt med problemstillingerne omkring privatpersoners færden på internettet.
”Digitale fodspor kan være alt fra dine kommentarer på blogs eller aviser og log-in på forskellige profiler, til de data du efterlader, når du bevæger dig rundt på forskellige sites,” forklarer han.
Igennem sit arbejde oplever han ofte, at mange mennesker bruger letgenkendelige passwords, der gør det nemmere for cyberkriminelle at få fingre i personfølsomme oplysninger.
For at sikre dine personlige oplysninger og digitale fodspor bedst muligt på internettet, skal du derfor skabe nogle stærke passwords til vigtige områder som eksempelvis adgangen til Facebook, Hotmail og LinkedIn.
”Folk bliver ofte overraskede over, hvor nemt det er for andre at gætte deres password. Det er derfor vigtigt med et stærkt password på minimum 8 tegn med specialtegn, tal og store bogstaver,” fortæller Peter Schjøtt.
Dine personlige oplysninger er til salg
Glem alt om den gamle skrøne om cyberkriminelle, der sidder under forældrenes trappe og eksperimenterer med at hacke sig ind på folks bankkonti. Den største handelsvare på nettet er ifølge Peter Schjøtt oplysninger om privatpersoners kreditkort og bankforbindelser, der handles mellem cyberkriminelle.
”Du skal ikke forsage internettet og sociale medier, men vær opmærksom på, om du kun deler dine oplysninger med venner, arbejdsgivere eller myndigheder. For efterlader du digitale fodspor på usikre sites, kan det føre til spammail og besøg af cyberkriminelle,” siger han og forklarer uddybende:
”Der findes professionelle firmaer, der specialiserer sig i at indhente personlige oplysninger, der kan samles og videresælges til højestbydende. Især personlige oplysninger fra de sociale medier er i høj kurs, fordi der stort set altid er sikkerhed for, at der er en rigtig person bag oplysningerne. Tilmed har den person ofte masser af kontaktoplysninger om andre personer i sit netværk, som cyberkriminelle så også kan udnytte.”
Som eksempel nævner Peter Schjøtt udviklingen i de sociale medier fra Google+ til Facebooks nyeste påhit med at opdele dine kontakter i henholdsvis familie, tætte venner og kolleger. Han forklarer, at det er blevet endnu mere værdifuldt for cyberkriminelle at komme i besiddelse af dine personlige oplysninger, fordi det nu også er blevet muligt at se, hvilken relation du har til dine forskellige kontakter på Facebook.
Vær kritisk med dine data
Tilføjelsen af fuldemandsbilledet på Facebook eller kommentaren på bloggen om statsministeren syntes måske som en rigtig god idé, da du uploadede oplysningerne i tidernes morgen. Men sådanne digitale fodspor kan hurtigt gå hen og blive en kedelig påmindelse, når du i en jobansøgning skal ud og sælge dig selv som en ansvarlig, moden og saglig arbejdskraft på jobmarkedet. Har du først offentliggjort personlig data på internettet, er det nemlig meget svært at få slettet informationerne igen.
Peter Schjøtt opfordrer derfor folk til at være kritiske, når de lægger oplysninger ud på nettet, da muligheden for at få slettet data i høj grad afhænger af det site, hvor personoplysningerne er lagret, og ikke mindst af hvilken lovgivning der gælder for det enkelte site:
”Har du fået en tatovering på kroppen, vil du måske gerne have den fjernet om 20 år, når du er blevet ældre. Men med dine digitale fodspor kan du aldrig være sikker på, at dine oplysninger nogensinde bliver fjernet fra nettet igen.”
Hvad er personoplysninger?
Alle oplysninger om en person er personoplysninger. Et billede med genkendelige personer, som du lægger på nettet, er også personoplysninger. Der er tale om personoplysninger, når bare nogen kan finde ud af, hvem det er, oplysningerne handler om.
Kilde: Datatilsynet
Hvad er sociale medier?
Ifølge IT- og Telestyrelsen er sociale netværk grundlæggende steder på internettet, hvor du kan oprette en profil, der beskriver dig selv, ligesom du kan se andres profiler.
De fleste kender Facebook. Det sociale netværk har mere end 800 millioner aktive medlemmer, hvoraf mere end 50 % af medlemmerne er aktive hver dag.
Kilde: Datatilsynet og facebook
Sådan beskytter du dine digitale fodspor
Datatilsynet anbefaler følgende gode råd til brugere af sociale medier:
1. Offentliggørelse af oplysninger
Brugere af sociale netværkstjenester bør nøje overveje, hvilke personoplysninger - hvis overhovedet nogen - de offentliggør i en profil på et socialt netværk. De bør huske på, at de kan blive konfronteret med alle oplysninger eller billeder på et senere tidspunkt, f.eks. i en jobansøgningssituation.
2. Privatlivets fred for andre personer
Brugerne skal respektere privatlivets fred for andre. De bør være særligt forsigtige, hvis de offentliggør personlige oplysninger om andre personer - herunder billeder eller mærkede (”taggede”) billeder - uden den anden persons samtykke.
Kilde: Datatilsynet - se mere i Datatilsynets resolution:’Anbefalinger til beskyttelse af privatlivets fred i sociale netværkstjenester’, som blev offentliggjort af Datatilsynet i 2008 i samarbejde med mange andre lande).