Natacha på 24 år har netop gennemført The International Social Science Basic Studies, der er en studieretning på RUC, som forkortes SIB. Lige nu læser hun et overbygningsfag på sin bachelor, der hedder Cultural Encounters, på dansk Kultur- og Sprogmødestudier.
Fra engelsk til dansk
Hun husker tydeligt tilbage på sin studiestart, der varslede nye, gode tider for studiets internationale aspekt.
”SIB havde en ’English Policy’, hvor alt skulle foregå på engelsk. Det vil sige alt fra samtalerne mellem de studerende til læsningen, og undervisningen var på engelsk. Tutorerne gjorde også meget ud af, at vi hele tiden skulle snakke på engelsk, og jeg snakkede endda engelsk med mine danske studiekammerater,” forklarer hun.
Men det store fokus på engelsk var kun kendetegnende i begyndelsen af studiet. Hurtigt ændredes universitetets og de studerendes forkromede ønske om at være et helt igennem engelsk studie. Og det skete indefra.
”Jeg snakker jo dansk som mit primære sprog, så hvis du sidder med andre danskere på dit studie, er det nemt kun at komme til at snakke dansk. Det begyndte ligesom at blive mærkeligt at snakke engelsk med andre danske studerende. Jeg ved ikke hvorfor, men det var måske et forsøg på en slags integration med dem, jeg var sammen med,” siger Natacha om hendes tilbagevenden til det danske sprog.
Dansk er en ekskluderende faktor
Natacha er ikke i tvivl om, at den manglende håndhævelse af SIBs ’English Policy’ har fået konsekvenser for hendes studieforløb.
”Det, at vi danskere begyndte at snakke dansk, blev lidt ekskluderende i forhold til de internationale studerende. Der kom grupperinger i klassen i forhold til dem, der kunne forstå dansk og dem, der ikke kunne. Der blev nok også klippet nogle bånd over, fordi den faglige diskussion og studiemiljøet pludselig foregik på dansk og ikke længere på engelsk. Den internationale drøm om at jonglere mellem kulturer bristede,” fortæller hun.
Natacha kender blandt andet til en studiekammerat, der efter sit 2-årige basisforløb nu er tvunget til at tage et dansk fag, fordi de udbudte fag på semestret gør det umuligt for hende at vælge faget på engelsk. Det samme gør sig gældende med omvendt fortegn. Danske studerende bliver nødt til at vælge et engelsk fag, fordi det danske fag ikke bliver udbudt, så det passer med deres studieforløb.
”Du risikerer så at komme i en gruppe med folk, der ikke gider arbejde på engelsk. Og fordi det står i studiets reglement, at du både kan vælge at skrive opgaver på engelsk eller dansk, kan du ende i en gruppe, der gerne vil skrive på dansk. På den måde ender de internationale studerende med at blive ekskluderet. Hvis RUC havde ressourcer til at udbyde tilstrækkelige fag til både danske og internationale studerende, hvor eksempelvis halvdelen af fagene kunne være på dansk og den anden halvdel på engelsk, så ville man undgå at lukke nogle studerende ude af samarbejdet og fællesskabet,” siger hun.
En international studerende
Det er tydeligt, at Natacha involverer sig i sit studie, og at hun er utilfreds med den nuværende situation. Derfor er hun blandt andet med i International Club (IC), der er en studenterorganisation på RUC, som skal varetage interesserne for de internationale studerende på universitetet. Både politisk og socialt.
Formålet med at være aktiv i studenterpolitik er, at Natacha gerne vil være med til at ændre de internationale studerendes forhold på RUC ved at sørge for, at de får mere medbestemmelse i forhold til deres studieordning og generelle vilkår på studiet.
Natacha betragter nemlig sig selv som en international studerende og ikke bare en dansk studerende, der læser på engelsk:
”Det at være international studerende skal være en følelse, hvor det ikke kun er det engelske, der skal samle folk. Det skal være noget, du føler dig, og her er det vigtigt, at universitetet kan skabe et internationalt studiemiljø, der ikke bare løber sideløbende med det danske.”