Der er travlt på caféen i centrum af Århus denne fredag eftermiddag i begyndelsen af efteråret. Caféen er primært befolket af kvinder, som bestiller kaffe og diskuterer sidste nye sladder. Stemningen er god, og der grines og smiles. Sofie sidder også på caféen. Ikke så langt fra caféen er hendes studiekammerater godt i gang med at fejre semestrets start på universitetet.

Frihed til at vælge

Fredagsbaren er nemlig i gang, og modsat mange af Sofies medstuderende har hun andre planer denne fredag.

”Jeg har ingen intentioner om at tage derop, selvom jeg sagtens kan være til fredagsbar uden at drikke. I stedet har jeg været til en hyggelig eftermiddagssammenkomst uden alkohol med nogle af pigerne fra mit studie. Jeg er blevet mere bevidst om alkoholens skadelige virkninger for min krop, fordi det påvirker min koncentrationsevne og hukommelse. Og så er det rart at vide, at jeg ikke skal bruge tid på at ligge i min seng en hel dag, fordi jeg har drukket for meget. Den form for frihed sætter jeg pris på,” fortæller hun.

Hun synes, det er mærkeligt, at druk skal være smøremidlet i vores første møde med hinanden, og rusugen og den efterfølgende hyttetur har blot været omdrejningspunktet for hendes forbløffelse over, hvor stor en rolle alkohol egentlig spiller i danskernes sociale interageren.

Som et eksempel på den voldsomme druk, nævner hun en episode fra hendes rustur:

”Der var en fyr, der ville have titlen som den, der havde drukket mest på rusturen. Jeg tror ikke, det var, fordi han kunne lide at drikke, men mere fordi han så det som en symbolværdi. Så han besluttede sig for at drikke et ukendt antal shots. Jeg ved ikke, hvor lang tid han blev ved, men han vandt i hvert fald titlen.”

Alkoholforbruget skal til debat

I artiklen i Politiken forsøger Sofie at gøre opmærksom på danskernes forhold til alkohol, men hun føler sig misforstået i artiklen. Hun ærgrer sig over, at debatten er blevet vendt fra at fokusere på danskernes alkoholkultur som helhed til at være en skarp kritik af hendes egen rusuge. ”Det er jo lidt komisk, at medierne kun har fokus på emnet i september, hvor rusforløbene finder sted. Hvorfor ikke sætte debatten om vores alkoholforbrug på dagsordenen hele året,” spørger hun. Hun påpeger, at hun ikke ønsker, at hendes budskab skal fremstå som en løftet pegefinger til andre unge.

”Selvom jeg kan sige, at jeg har droslet ned på mit alkoholforbrug, er jeg ikke hellig. Min gymnasietid på Lolland var præget af fest og farver, hvor jeg også var formand for festudvalget og elevrådet. Det er ikke fordi, jeg har fået en åbenbaring, og fordi jeg ikke drak på min rustur, skal jeg ikke sige, at jeg ikke kommer til at drikke igen. Jeg har bare tænkt over, hvilken betydning det har fået for mig. Og så ville jeg ønske, at der var andre, der satte spørgsmålstegn ved drikkeriet på studiet, så det ikke bare er en selvfølge, at man skal drikke så meget,” forklarer hun og uddyber:

”Hvor de fleste gør sig erfaringer med alkohol og dens negative sider i gymnasiet, er jeg nok overrasket over, hvor stor en rolle alkohol også spiller på universitetet. Det er ikke fordi, fagligheden glemmes, men jeg undrer og ærgrer mig over, at der bliver drukket rigtig meget, og at det er så stor en del af foreningslivet og fredagsbarerne.”

Hun tror, at en stor del af drikkeriet skyldes usikkerhed.

”Det er som om, folk ikke kan stå inde for sig selv, når de er ædru. Og det, synes jeg, er trist. Jeg tror, at drukken på rusturen godt kan være et symptom på, at folk er usikre, fordi det hele er nyt, og de samtidig er i gang med at bygge deres nye identitet på studiet op. Nogle af mine medstuderende sagde også, at de følte, at det var nemmere at være med, hvis de drak, fordi de så var en del af fællesskabet,” siger hun.

Den perfekte studiestart

Selvom Sofie ikke selv drak i løbet af rusugen, føler hun ikke, at hun er gået glip af noget. ”Man skal selvfølgelig gøre en ekstra indsats. Jeg har ikke været med til at feste til den lyse morgen, men det har ikke gjort, at jeg har følt mig udenfor. Så måtte jeg bare gøre en ekstra indsats for at være en del af gruppen. Det ville i hvert fald kræve usandsynligt store mængder af kaffe, hvis jeg skulle blive ved til klokken 5 om morgenen, når jeg ikke selv drak,” siger hun og smiler. Sofie fortæller også, at hun flere gange i løbet af rusugen oplevede, at hun skulle forklare, at hun ikke var antidrikker, men at hun bare ikke havde lyst til at drikke.

”Det var ikke fordi, de ikke accepterede mit valg, men de forstod nok ikke, at jeg godt bare kunne vælge alkohol fra, og at jeg så kunne være høj af selskabet, ikke af alkohol,” siger hun.

På trods af den store fokus på alkohol mener Sofie, at hun har haft en god studiestart med en masse fagligt indhold i form af blandt andet politiske debatter og intro af forelæsere og fagorganisationer.

Hun forklarer, at alkohol var tilladt alle aftener, og hun er ikke i tvivl om, at havde de rusansvarlige taget alkoholen ud af ligningen, havde det været en lige så sjov start på universitetslivet.

 ”Universitetet kunne have indkredset over for os, at alkohol ikke indgik i de første to-tre dage af rusforløbet. I stedet for at starte ud med at tage på bar, kunne vi jo være mødtes på en café til kaffe? Jeg tror, at det havde ændret signalværdien til, at vi skulle samles en masse nye mennesker for at lære hinanden at kende. Så ville man også favne bredere, og der ville have været et større fagligt fokus. Hvorfor skal alkohol absolut være den åbenlyse icebreaker, folk tyer til? Det er ikke fordi, man bliver upersonlig, når man drikker, men man er jo ikke den samme, som når man er ædru,” siger hun.

Sofie er udmærket klar over, at hun nemt kan komme til at fremstå som hellig og moraliserende: ”Jeg er ikke puritaner, men jeg vil selv vælge, hvornår jeg vil drikke, selvom det måske går ud over præmisserne for det fællesskab, jeg opbygger med mine medstuderende. Hvorfor skal det være så selvfølgeligt at vælge at drikke alkohol uden at reflektere over, hvad det gør ved os?”