Kit Broholm er specialkonsulent ved Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse, og hun fortæller nærmere om danskernes alkoholkultur:

”I Danmark har vi kombineret det daglige forbrug af alkohol i forbindelse med måltider, som vi kender det fra Sydeuropa, og det mere beruselsesorienterede forbrug kendt fra Nordeuropa. Den enkelte har ret til at drikke, uden at nogen blander sig. Vi kan købe alkohol alle steder, og der reklameres både i bybilledet, biografen og i fjernsynet. Det kan ikke undgå andet end at skabe det indtryk, at alkohol er harmløst.”

Ungdommen bør vælge et alternativ

I forlængelse af debatten om unges druk mener Kit Broholm, at det er nødvendigt at rokke ved de unges forestillinger om alkoholens velsignelser i sociale sammenhænge.

”I andre europæiske lande fester mange unge uden et stort forbrug af alkohol. Men i Danmark ser det ud til, at unge kun kan feste og kontakte det modsatte køn, hvis de bruger alkoholen som mental krykke. Hvorfor hviler de danske unge så lidt i sig selv, at de skal have hjælp fra store mængder af alkohol, når de er i byen? Er danske unge særligt socialt handicappede?” spørger hun.

Hun mener, at alternativet til at drikke sig fuld ligger lige for:

”Hvis du ikke plejer at drikke og så til en fest drikker en til to genstande, behøver du egentlig ikke mere for at få den perlende fornemmelse, en beruselse kan give. Så kan du danse, have det sjovt og virke veloplagt. Det virker besynderligt, at du skal drikke en masse genstande, da det ofte giver en meget introvert oplevelse af aftenen, fordi du får sværere ved at være nærværende og indfølende overfor andre mennesker. Du får simpelthen en dårligere fest, forgifter dig selv og bruger bagefter tid på at komme til dig selv ovenpå massive tømmermænd,” forklarer hun.

Universiteternes alkoholpolitik er på dagsordenen

I sidste nummer af Djøf Studerende udtalte studiechef ved Københavns Universitet, Claus Nielsen, at druk snart ville være fortid på studiernes rusture. Han tror ikke, at lovgivning er vejen frem, fordi han mener, at man når samme mål bedre ved at lade universiteterne fastsætte og implementere en alkoholpolitik.

”Det nye i diskussionen er, at universitetet ikke længere lader det foregå. Vi kan ikke kontrollere alting, men vi lægger større vægt på at fjerne os fra det image, at en rustur skal være en druktur. Der er fokus på at forbedre folkesundheden, og nu kan vi diskutere problematikken og blive enige om, at druk ikke er fornuftigt,” siger han og forklarer uddybende, at universitetets regler er klare på området:

”Alkohol er ikke det, der skal være i fokus på et rusarrangement, da der er tale om et fagligt arrangement, der er led i en vellykket studieintroduktion. Det er regler, universitetet har lagt helt åbent frem, og på uddannelserne følger man op på, at de bliver overholdt.”

Kit Broholm er enig i, at druk ved rusarrangementer er på vej væk, men hun påpeger, at der skal gøres en indsats for at ændre alkoholkulturen.

”Det er uansvarligt at lade det være op til den enkelte at kæmpe mod drikkepresset. Man betragtes som en, der melder sig ud af festen og som ikke investerer i fællesskabet, hvis man ikke drikker sig fuld. Rusture er et universitetsansvar, og rammerne skal afspejle, at der er tale om en introduktion til et socialt samarbejde på et fagligt studie og ikke en indføring i en ekstrem alkoholkultur. Jo flere institutioner, de unge møder, der frasiger sig ansvaret for alkoholproblematikken, jo flere gange vil de unge få bekræftet, at alkohol er fuldstændig harmløst,” siger hun.

Moralisering bruges som skjold

Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Mie Bonde arbejder på Stofrådgivningen, hvor hun rådgiver unge mellem 13-25 år, der har misbrugsproblemer. Hun mener, at det er vigtigt, at danskernes forhold til alkohol sættes på dagsordenen, og at der bliver stillet spørgsmålstegn ved det massive forbrug.

”De modbevægelser, der har været imod alkohol, har ofte været religiøst betinget. Vi har været bagud med at sætte rammer for danskernes alkoholindtag, og i bund og grund er det også en samfundsholdning at have en lovgivning på området. Der er brug for, at der er nogle, der moraliserer for, at den generelle holdning til alkohol kan ændres, ligesom det skete med hensyn til rygning,” forklarer hun.

Kit Broholm er træt af at høre på, at modstand mod massiv druk kaldes for moralisering.

”Hvad moraliserende er der i at sige, at alkohol er sundhedsskadeligt? Det er fuldstændig faktuelt. Det er også helt faktuelt, at en alkoholpolitik hjælper. At påberåbe sig moralisering bruges nærmest som et slags skjold mod enhver ændring af danskernes alkoholkultur. Hvis vi skal ændre de unges drikkevaner, er vi nødt til at kunne sige, at man skyder sig selv i foden, hvis man drikker så meget; både fysisk, psykisk og socialt.”