Dansk universitetspolitik - helt hjernedød?

Af: Magnus Ø. Madsen

I bogen ”Hjernedød – til forsvar for det borgerlige universitet” kalder lektor fra KUA Sune Auken dansk universitetspolitik til skarp debat.


Han slår i sit omdiskuterede værk blandt andet til lyd for, at forholdene, universiteterne fungerer under i dag, nærmest lægger det videnskabelige personale fuldstændig brak i bureaukrati. Hvorvidt den danske universitetspolitik er helt hjernedød, som titlen på hans bog indikerer, vil han dog lade være op til læseren at vurdere. “En absurd topstyring, et tonedøvt ministerium og dynger af rapporter, regler og kontrakter forhindrer universiteterne i at yde deres bedste til gavn for samfundet”. Kritikken og de skarpe citater er mange i Sune Aukens nye bog Hjernedød – Til forsvar for det borgerlige universitet. Alt fra universitetsledelsen til Helge Sander får en gang med grovfilen i Sune Aukens nye bog. Årsagen til, at Sune Auken satte sig til computeren og formulerede denne syrlige kritik af det danske universitetssystem, skyldtes imidlertid ikke nogle forhøjede og forkromede tanker og ideer. Bogen blev snarere drevet frem af de forhold, han til dagligt fungerer under som ansat på Københavns Universitet.

”Det er meget den situation, man i dag er kommet i som underviser på universitetet og for den sags skyld også som studerende, der gør, at man i stigende grad bliver nødt til at lukke damp ud på denne eller anden måde. De fleste gør det ved at brokke sig på gangene. Der valgte jeg så at gøre det på en anden måde,” forklarer Sune Auken over en skrattende telefon.

Mangler lydhørhed og fleksibilitet

At Sune Auken er utilfreds med det nuværende universitetssystem og havde behov for at lukke damp ud, hersker der ikke megen tvivl om. Det fremgår tydeligt af hans bog. Den er nærmest udformet som et kampskrift. Til spørgsmålet om, hvorvidt han mener, der reelt skal kaldes til kamp mod det danske universitetssystem, lægger han da heller ikke fingrene imellem.

”Det, der er galt, er, at man har forvekslet det danske universitetssystem med en industriel virksomhed fra 1940erne. Man tror, at en sådan ledelsesform – at nogen udtænker en strategi i toppen og derefter uden nærmere hensyn implementerer den hele vejen ned gennem systemet - vil føre til god forskning”, udtaler Sune Auken. ”Man har lavet det her top-down system, hvor lederne ikke lytter til deres ansatte, og det er fuldstændigt umuligt at få sine synspunkter hørt op igennem systemet,” uddyber han. Ifølge Sune Auken er der opstået en kontrolmani indenfor universitetssystemet, hvor alting bureaukratiseres i omfattende omfang. Det, mener han, har gjort, at det videnskabelige personale aldrig har tid til at levere mere end højst nødvendigt.

”Fordi man skal bruge alle mulige interne evalueringer og strategiprocesser, og jeg skal komme efter dig, så får man en situation, hvor man spærrer videnskabeligt personale af for, hvad de er der for. I stedet for at forske og undervise skal de udfylde alverdens papirer, årsrapporter, ansøgninger og så videre,” udtaler Sune Auken i en fast tone.

Universitetslederne har svigtet

Når man læser Sune Aukens bog, får man også meget hurtigt indtryk af, at store dele af det videnskabelige personale på universiteterne er godt utilfredse med de nuværende forhold. At man ikke hører mere om utilfredsheden, undrer Sune Auken, især fordi han mener, det er så gennemdokumenteret.

”Vi har på Københavns Universitet et kæmpe skel mellem de forskningsledende og de forskningsudførende – der er arbejdspladsvurdering på arbejdspladsvurdering, som viser nøjagtig det her,” uddyber han.

At pressen alligevel ikke giver emnet mere fokus, bebrejder Sune Auken dem imidlertid ikke. Emnet, mener han ikke, interesserer deres læsere eller for den sags skyld den almene befolkning.

”I min bog skriver jeg, at hvis jeg havde været folkeskolelærer, ville jeg kunne vælte en regering med mit undervisningshold på over 40, hvor det ikke er forelæsning, men undervisning der bygger på personlig læring, men da jeg bare er universitetslærer er det et ubetydeligt problem,” udtaler Sune Auken. Hvor pressen umiddelbart klarer frisag for det manglende fokus på de ifølge Auken alvorlige problemer indenfor det danske universitetssystem, slipper universitetsledelsen ikke for at få en tur med grovfilen. ”Det, der har svigtet, er, at det politiske system overhovedet ikke opfanger det her, og at vores universitetsledere i stedet for at stå og råbe det ind i hovedet på politikerne gør, hvad de kan for at sminke det. Grundlæggende set mener jeg, at vi har haft et system af ledere, der har været alt for optaget af at beskytte deres egen magt og ikke har været interesseret i at udsætte sig selv for kampe og kritik af deres chefer,” udtaler han.

”Hjernedød” – den må du selv tolke på

Hvor vidt universitetspolitikken og de forhold, den fungerer under, skal ses som helt “hjernedød”, som titlen på Sune Aukens bog indikerer, vil han imidlertid ikke melde klart ud om – “det vil jeg lade være med at svare på. Det må enhver overveje efter behag,” siger han afsluttende og griner.

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op