I august 2009 indtog Mette Lykke Nielsen, som er cand.polit. på 27 år, stillingen som sekretariatsleder for Den Danske Europabevægelse. I januar fulgte den 28-årige statskundskaber Jens-Kristian Lütken Mette trop og indtog stillingen som informationskonsulent.  Sidenhen har de to unge djøfere i fællesskab stået for styringen af Den Danske Europabevægelse – en organisation, der arbejder for et stadigt snævrere samarbejde mellem de europæiske folk og afskaffelse af de danske EU-forbehold. Det er noget, de begge synes, har været utroligt spændende

“Det har været vildt spændende. Du har mulighed for at udvikle en masse spændende EU-projekter, og så er det også fedt at have kontakt til medlemmerne og arbejde for en forening, ”fortæller Mette.

Jens-Kristian er af samme mening. Han synes, ligesom Mette, at kombination af foreningsarbejde med EU har været virkeligt interessant. De gode muligheder for lave sjove og anderledes EU-projekter, som for eksempel at sende Europabevægelsens formand på skiferie på Bornholm for at vise, at den skibakke, som EU her har givet tilskud til, faktisk er et godt projekt, synes han blandt andet, har været meget tiltalende.

Dagligdagen både præget af rutineopgaver og nye projekter

Arbejdet som informationskonsulent og sekretariatsleder består dog ikke kun af sjove ideer og alternative projekter, der skal øge fokus på EU. Det er også lange arbejdsdage med mange rutineopgaver.

“Vi sender mange nyhedsbreve ud og producerer mange pressemeddelelser. Der er mange faste ting, der hele tiden skal gøres”, forklarer Jens-Kristian. Han understreger dog, at der også er plads til mere uortodokse indslag. “I sidste uge trykkede vi for eksempel ja-plakater og hængte dem op i Odense som om, at der var folkeafstemning om de danske EU-forbehold. Så der er både de her rutinemæssige ting, der skal laves, og så er der ting, der er mere ude af boksen.”

Det rutineprægede og administrative arbejde fylder også en del i Mettes hverdag som sekretariatsleder. Hun skal holde styr på både regnskab og den daglige ledelse. Men der også tid til at lave projekter.

“Jeg har været meget involveret i nogle konferencer for folkeskolelærere og gymnasielærere, fordi vi gerne vil starte et netværk, lidt inspireret af den kampagne, der kørte i Irland op til afstemningen om Lissabon-traktaten, hvor man lavede civilsamfundsgrupper med navnet ”Yes for Europe”.  Det vil vi gerne forsøge at overføre til Danmark ved at skabe nogle netværk og prøve at ramme nogle af de grupper, som vi normalt ikke rammer,” udtaler Mette. Hun fortsætter mere bredt om Europabevægelsens andre projekter:

“Vi arbejder også med kvinder i den offentlige sektor.  Vi har også fokus på unge, og vi starter også et praktikantnetværk for folk, der tidligere har været i Bruxelles, fordi det er dem, der senere kommer til at sidde i EU-stillingerne både i Danmark og i Bruxelles og derfor er vigtige at skabe kontakt til. Og så arbejder vi selvfølgelig også meget med de danske EU-forbehold sådan, at når der kommer en folkeafstemning om dem, kan vi bare trykke på tre knapper, og så er vores kampagne for en afvikling af dem i gang.”

Lange arbejdsdage betyder ikke noget, hvis man brænder for sit job

At det går stærkt på kontoret på Bremerholm i indre København, og ind imellem meget stærkt med de mange EU-projekter, Mette og Jens-Kristian til dagligt arbejder med, hersker der ingen tvivl om. Hverken Mette eller Jens-Kristian kan huske tidsmæssigt at have holdt sig inden for den klassiske 37-timers arbejdsuge i deres nye stillinger. Og frokosten – ja den kommer ofte lidt som en overraskelse for de to. Arbejdspresset og den hektiske arbejdsdag på kontoret er dog ikke noget, der irriterer dem.“Så længe man brænder for det, man arbejder med og synes, det er sjovt, så ser man også gennem fingrene med, at arbejdsdagen skrider lidt udover 8-16-jobbet,” udtaler de begge nærmest i kor.

Tidligere arbejdserfaringer giver god ballast

Foruden det store engagement i deres nye jobs som sekretariatsleder og informationskonsulent står det også klart, at både Jens-Kristian og Mette brænder for arbejdet med EU og har gjort det i en længere årrække. Mette har tidligere beskæftiget sig med EU-stoffet i en række sammenhænge, blandt andet for Det Radikale Venstres Folketingsgruppe og for Mejeriforeningens kontor i Bruxelles. Og Jens-Kristian, han har på forskellig vis været tilknyttet Den Danske Europabevægelse gennem de sidste ti år, blandt andet som formand for Europæisk Ungdom og været opstillet som Europaparlamentskandidat for Venstre samt sekretariatschef for Venstres Ungdom. Det er erfaringer, der har givet dem en ballast, de i høj grad gør brug af i deres nye stillinger ved Den Danske Europabevægelse.“Både det, at jeg var i Bruxelles og har arbejdet i Folketinget og kan bruge de kontakter og det netværk, jeg har skabt der, det er helt sikkert noget, jeg kan bruge. Også de erfaringer man har fået med, ´at nu skal der bare leveres´, det synes jeg også, man kan bruge,” forklarer Mette. Jens-Kristian fortsætter:  “Ja, det der med at vide, hvornår det virkeligt gælder, og så det med skarphed. At man skal kunne levere noget meget præcist og kunne skære helt ind til benet i stedet for at sidde og fable, det er helt klart erfaringer, man kan trække på fra tidligere arbejdspladser.” Deres viden fra statskundskab på Aarhus Universitet gør de dog kun mere sekundært brug af. Den analytiske baggrund fra universitetet og den grundviden om EU, Mette har fået fra statskundskab, trækker hun til tider på. Jens-Kristian mener derimod, at de ting, han kan og gør brug af i sit nuværende job som informationskonsulent, er nogle, han primært har lært i tidligere jobs. Derfor er hans råd til andre djøfere, der går med ønsker om i en ung alder at indtage stillinger som hans og Mettes at få noget praktisk erfaring, inden de forlader universitetet. “Det, der virkeligt giver noget, det er at være med i en frivillig organisation. Det med at kunne organisere ting, det er der mange, der mangler, når de kommer ud fra universitetet,” forklarer Jens-Kristian. Mette nikker og fortsætter: “Jeg tror også, det er vigtigt at have netværk. Jeg tror, det er vigtigt at skabe sig nogle kontakter gennem studielivet og have nogle studiejobs, der giver noget erfaring og noget ansvar. Jeg tror også, at man får rigtigt meget ved at være aktiv i frivillige organisationer – for eksempel i Den Danske Europabevægelse eller Europæisk Ungdom,” afslutter Mette grinende.