Direktør for Studenterrådgivningen i Danmark, Else-Marie Stilling, ved hvad hun taler om, når snakken går på eksamen og eksamensforberedelse. I kraft af sit job kender hun om nogen til studerendes nervøsitet og den præstationsangst, der ofte følger med til en eksamen som perler på en snor.

Kom godt fra start

Som censor og eksaminator på Socialrådgiveruddannelsen i København har Else-Marie Stilling igennem de sidste 20 år også været først på række til at opleve studerende i eksamenssituationer.

”Der er mange former for eksamensnervøsitet. Alle er jo lidt nervøse, når de skal op til en eksamen, men der er meget stor forskel på, hvor nervøs man er, og på hvordan man har det. Nogle kan jo være fysisk dårlige i flere måneder inden og har problemer med at spise og sove, imens andre er nervøse den dag, de skal op til eksamen,” uddyber hun.

Kodeordet er forberedelse, hvis du vil komme godt fra start med din eksamenslæsning. Og det gælder uanset, om der er tale om en mundtlig eller skriftlig præstation. ”Det er en rigtig god idé at starte med eksamenslæsningen i god tid. At få dit pensum delt op og lave en struktur på, hvad du dagligt skal læse. Når du så har læst til dit mål, er du færdig for dagen. Så har du god samvittighed og bliver ikke så presset og stresset undervejs.” Nogle studerende oplever, at flere af deres eksamener kan ligge i samme uge og med få dages mellemrum, hvilket øger nervøsiteten.

”Har du eksempelvis en skriftlig eksamen først og en mundtlig eksamen få dage efter, kan du være nødt til at læse op til den mundtlige først. Det er vigtigt at sætte din læsning i rammer og finde ud af, hvor meget du skal nå til den enkelte eksamen. Hvis du får sat læsningen i rammer, er det ikke et problem med to eksamener i umiddelbar forlængelse af hinanden,” forklarer Else-Marie Stilling.

Tillad dig selv at slappe af

Mange studerende føler sig presset, uanset om de er i god tid med læsningen eller ej. Men det har stor betydning for ens selvforståelse og indlæring, at man husker at rose sig selv og minde sig selv om, at der findes andet i livet end eksamen og studie.

”Du må ikke overlæse. I stedet skal du give dig tid til at få noget motion, noget godt og sundt at spise og være sammen med dine venner, så du får en fornuftig rytme i din hverdag. Din hjerne er simpelthen nødt til at slappe af nogle gange. Den kan ikke arbejde på døgndrift, og til sidst kan du ikke rumme den information, du prøver at overdænge hjernen med. Og så kan du jo læse nok så mange timer, uden at informationen går ind,” påpeger Else-Marie Stilling.

Er du kommet for sent i gang med læsningen, skal du altså stadig huske at slappe af, så du undgår at stresse unødvendigt. ”Hvis du kommer for sent i gang, så start med det, du synes, der er det sværeste. Det stof, du har nemmere ved at forstå, kan du så hurtigere kigge igennem, når du kommer tættere på eksamen,” forklarer hun yderligere.

Al forberedelse er individuel

Hvor én studerende bedst finder ro til at læse med heavy metal i øregangene, er en anden pinedød afhængig af sine ørepropper for at få noget meningsfuldt ud af studiebøgernes sider. Læsemetoder varierer, og al forberedelse afhænger af den person, der skal læse bøgerne; dig selv.

”Det er op til den enkelte at finde sin bedste læsemetode. Om det så er hjemme i egne omgivelser eller på læsesal. Uanset om man bedst forbereder sig med en gruppe eller alene, så må man finde sin egen form, hvor man finder ud af, hvordan man arbejder bedst og får en god struktur på sin læsning,” uddyber Else-Marie Stilling.

Det kan tage flere år, før man finder den læsemetode, der passer bedst. Og uanset hvordan man kommer igennem læseforberedelserne, skal man fokusere på at være tilfreds med sin indsats. Også indsatsen inde ved eksamensbordet, hvad enten der er tale om en skriftlig eller mundtlig præstation. Det er imidlertid tit svært at undgå at sammenligne sin præstation med sine medstuderendes – og især med de personer, man måske har læst op sammen med. Else-Marie Stilling fraråder dette:

”Man skal lade være med at sammenligne sig selv med hinanden hele tiden, både før og efter for eksempel en skriftlig eksamen, hvor man tit kan finde på at sammenligne sine svar. Det forstærker bare nervøsiteten. Man skal i stedet tillade sig selv at være stolt af den præstation, man har lavet og tænke, at man har gjort det så godt, man nu kunne.”

Sænk forventningsniveauet

Ikke alle studerende kan få 12-taller i alt, og det er vigtigt at huske på, at de forventninger og forestillinger, du har, om dine egne evner inden for et givent emne, ikke nødvendigvis stemmer overens med virkeligheden. Hav i stedet fokus på at kunne pensum bedst muligt frem for at begynde at vurdere dine evner, og om du nu kan klare dig til et 7, 10 eller 12-tal, eller om du mon er i fare for at få en lavere karakter eller decideret at dumpe.

”Spørg dig selv: ’Hvad er det værste, der kan ske?’ Hvis du dumper, kan du bare gå om igen. Der sker jo ikke alverden ved det,” siger Else-Marie Stilling, der i sin position som eksaminator ofte møder studerende, der sætter et alt for højt forventningsniveau.

”Den studerende skal prøve at sætte sine forventninger på et rimeligt niveau, så man ikke går og tænker, at ’nu skal jeg altså have 12’. Det er vigtigt, at man får sig selv lidt ned på jorden og finder ud af, hvilke realistiske og rimelige krav man kan sætte til sig selv. Det kan godt være, at man kan bestå med en lavere karakter, og det er også okay at stille sig tilfreds med det i stedet for at være stresset over, at man skal sikre sig en høj karakter.” Hun mener også, at det er vigtigt, at man ikke tager eksamen personligt, hvis den ikke går som planlagt.

”Du skal huske dig selv på, at du får karakteren ud fra det, du har præsteret. Det er altså den viden, du har leveret på dagen for den skriftlige eller mundtlige eksamen, og ikke dig som person, der bliver vurderet.”

Gode råd til skriftlig eksamen

• Kom i god tid og find den plads i eksamenslokalet, hvor du finder dig allerbedst tilpas. Om det er forrest, så du undgår at se på andre, eller om det er bagerst, så du har et overblik over lokalet, er individuelt. Find ud af, hvad der passer dig bedst.
• Start med at læse opgaven igennem, når du får den udleveret, og dan dig et overblik over problemstillingerne. Skriv eventuelt dine betragtninger ned.
• Det er en fordel at gå i gang med den nemmeste opgave først, så du får en god start.
• Går du i stå med en opgave, så gå videre til en ny, så du ikke bruger for meget tid på en opgave, du måske ikke kan løse. Du kan altid vende tilbage til opgaven senere.
• Rejs dig og gå ud på toilettet og få lidt luft til hjernen og vand i hovedet, hvis du føler, at du sidder fast i opgaven.

Gode råd til mundtlig eksamen

• Sørg for at slappe af aftenen inden eksamen. Gå for eksempel i biografen og få tankerne adspredt af andre ting.
• Få en god nattesøvn.
• Mød ikke op for tidligt, da det kan øge nervøsiteten, hvis du kan følge med i dine medstuderendes resultater – uanset om de får gode eller dårlige karakterer.
• Er du tvunget til at møde tidligere grundet registrering af din tilstedeværelse, så gå bagefter en tur eller sæt dig på en café i nærheden, og kom så tilbage til eksamenslokalet umiddelbart, inden du skal op.
• Føler du dig tom i hovedet, inden eksamen går i gang, så træk vejret og slap af. Det er meget normalt, og din viden skal nok komme tilbage, når først din eksamen er gået i gang.
• Lyt til eksaminator og censor og hør efter, hvad de spørger om. Er du i tvivl, så stil endelig uddybende spørgsmål. Det viser engagement og stillingtagen til emnet.
• Husk på, at eksaminator og censor gerne vil hjælpe dig til, at du klarer det godt. Ingen er interesseret i at finde huller i din viden. Er du tilmed oppe hos din underviser, er denne oftest interesseret i at kunne fortælle sine kolleger på fakultetet, hvor dygtige hans/hendes studerende nu har været i faget.
• Sig til, hvis du er nervøs. Det skader ikke eksaminator eller censors indtryk af dig. Snarere tværtimod. Det viser, at du er til stede under eksaminationen, og giver dig mulighed for at få en blød start.
• Husk på, at der er tale om en helt almindelig samtale om et givent stof. Det er helt i orden at holde en pause, hvis du lige skal samle dine tanker om et spørgsmål eller leder efter et specifikt ord.
• Er du i tvivl om et spørgsmål, så sig hellere ’det kan jeg ikke huske lige nu’ i stedet for, ’det ved jeg ikke’. Sidstnævnte giver eksaminator og censor et billede af, at du er uforberedt. Spørg gerne, om du ikke kan få spørgsmålet en gang til, eller om du kan få det formuleret på en anden måde. Ingen synes, at det er mærkeligt, og det er ikke et tegn på svaghed. Det giver snarere eksaminator og censor et indtryk af, at du er reflekteret, og at du er interesseret i emnet.
• Går klappen ned, så sig det. Så hjælper eksaminator og censor dig videre.