Helena er 26 år gammel og i gang med at skrive sit speciale på jurastudiet ved Københavns Universitet. Ved siden af studiet arbejder hun som studentermedhjælper i Beskæftigelsesministeriet, og hun har store ambitioner omkring en fremtid inden for arbejdsret. Samtidig er Helena én af de seks døve ambassadører for kampagnen ’Slip fordommene’. Kampagnen er lanceret af Danske Døves Landsforbund for at nedbryde barriererne mellem døve og arbejdsmarkedet.

Et normalt liv som døv

For Helena har det været naturligt at vokse op uden at kunne høre. Begge hendes forældre er døve, hvilket faktisk er usædvanligt. Kun ti procent af døve forældre får et døvt barn. Helena har gennem størstedelen af sin opvækst befundet sig i miljøer, hvor det har været almindeligt at være døv, og hvor der er brugt tegnsprog. Hele vejen gennem folkeskolen gik hun på døveskoler i København, i Sverige og Finland. Men Helena valgte et almindeligt gymnasium og skulle på det tidspunkt, for første gang, integreres med hørende:

”Jeg havde ikke kendt til den ’normale’ verden, og det var derfor en endnu større omvæltning at begynde på et gymnasium for normalthørende. Pludselig skulle jeg tale med lærere og medstuderende via tegnsprogstolk. Det var ikke nemt i starten at skulle kommunikere via en anden person,” fortæller hun. Alligevel fik hun sin studenterhue og bestemte sig derefter for at søge ind på jurastudiet på Københavns Universitet. Her læser hun på lige fod med sine hørende medstuderende, dog med enkelte modifikationer.

Kommunikerer via tolke

Når Helena går til forelæsning på jurastudiet, benytter hun sig af tegnsprogstolke. Det høje faglige niveau gør, at hun har brug for to tolke i undervisningen, der kan supplere hinanden. Tolkene, som typisk er kvinder, oversætter hver i 15 minutter ad gangen, hvorefter de bytter.

”Jeg synes, det har fungeret fint. Det mest krævende til undervisningen er nok at finde på tegn til fagudtryk, for eksempel culpa, ex officio og hovedintervenient,” fortæller Helena.

På sit studiejob i Beskæftigelsesministeriet har Helena tolk med halvdelen af tiden. Ved interne møder, hvor der bruges mange fagudtryk, har hun dog to tolke med. Når Helena har tolk med, kommunikerer hun med hørende gennem tolken.

”Det går helt fint, især når man lige har lært, hvordan det er at kommunikere via dem - og det er altså nemt. Og jo mere folk kender mig, desto mere naturligt er det,” fortæller hun. Når Helena ikke har tolk med sig, bruger hun pen og papir eller kommunikerer via mail og MSN Messenger. Opfordringen til hørende er, at man ikke skal være nervøs over at kommunikere med døve: ”Prøv. Bare prøv. Så skal du se, at det lykkes,” opmuntrer Helena.

Modersmålet er dansk tegnsprog

I sin fritid omgås Helena primært sine døve veninder.”Jeg har brug for at tale på mit modersmål, dansk tegnsprog. Lige nu skriver jeg speciale, og jeg sidder ofte sammen med en anden hørehæmmet studerende, der kan noget tegnsprog. Det er ganske hyggeligt,” fortæller hun. Alligevel værdsætter hun også socialt samvær med især sine kolleger fra Beskæftigelsesministeriet.”Jeg deltager gerne i arrangementer eller fester på arbejdet, og jeg vil gerne prioritere det sociale der. Jo bedre man kender hinanden, desto sjovere er det at komme på arbejde.” Den største udfordring ved at være døv er, ifølge Helena, kommunikationen med normalthørende.”Men det er ikke som sådan et problem. Det kræver bare lidt mere planlægning,” forklarer hun.

Fremtiden som jurist

Helena forventer at være færdig med sit speciale til august. Alligevel er hun ikke helt klar over, hvordan fremtiden kommer til at se ud for hende.

”En ting er jeg dog sikker på. Jeg ved, hvad jeg brænder for, og det er ansættelses- og arbejdsretten. Det vigtige er, at jeg får lov til at udfolde min ’nørdede’ lyst og løse komplekse arbejdsretlige sager,” fortæller hun.

Helena er ikke bekymret for, at hendes døvhed vil sætte begrænsninger for hendes drømme.

”At jeg er døv vil nok spille en rolle for arbejdsgiveren til at starte med. Men jeg har flere referencer og udtalelser, som jeg kan sende med i mine ansøgninger. De skal nok overbevise arbejdsgiveren om, at min døvhed faktisk ikke er et problem, når det kommer til stykket.” Helena blev gift sidste sommer. Hendes mand er også døv, og de to mødte hinanden til døves OL i Rom i 2001. Helenas mand er, ligesom hende, ambitiøs på karriereområdet og læser HD, mens han er selvstændig.

”Vi har begge mål om at opnå et utroligt spændende og udfordrende arbejdsliv på lige vilkår med de hørende. Vi har mange idéer og store ambitioner,” slutter Helena.

Gode råd til kommunikation med døve

1. Mange døve kan mundaflæse. Tal naturligt og brug naturlige mundbevægelser. Stil dig med front mod den døve og hav øjenkontakt.
2. Hvis du gerne vil skabe kontakt med en døv, men ikke har øjenkontakt, kan du prikke personen på skulderen.
3. Hvis den døve ikke forstår dig, kan du skrive på papir eller bruge din mobiltelefon/computer.
4. Brug naturlige tegn, gestus og kropssprog.
5. Placer dig et sted med god belysning, så den døve kan se din mund og krop.

Hvad det vil sige at være døv

• Der er i alt omkring 5.000 døve i Danmark.
• En døv har dansk tegnsprog som sit primære sprog og dansk skriftsprog som sit andet sprog. Nogle døve kan anvende stemme, men ikke alle vælger at gøre det.
• Rent medicinsk er du døv, hvis du har et høretab på 70 til 100 decibel. Men døvhed handler også om identitet. Uanset dit høretab, kan du betegne dig selv som døv, hvis du identificerer dig med den gruppe, der har tegnsprog og døvekultur.
• Døvhed er ofte forårsaget af arvelige faktorer, skader eller sygdomme, men kan også skyldes ukendte årsager.

Kampagnen ”Slip fordommene”

• ”Slip fordommene” er en kampagne lanceret af Danske Døves Landsforbund.
• Kampagnens formål er at nedbryde barriererne mellem døve og arbejdsmarkedet, gøre op med myter og fordomme om døve og hørende og skabe identifikation og kendskab til døve.
• I front for kampagnen er seks døve ambassadører, der bidrager med deres egne personlige historier og erfaringer fra uddannelse og arbejdsmarkedet. Helena Gade er en af ambassadørerne.
• I dag er kun 48 procent af døve i den erhvervsaktive alder i arbejde. Det vil kampagnen ”Slip fordommene” udfordre, og den opfordrer derfor døve og hørende til at kommunikere sammen.

Læs mere om kampagnen - klik på links til højre. Og se også kampagnens Facebookside "Slip fordommene".