Det er misvisende, når Søvndal og Thorning kalder deres økonomiske plan for fair. I stedet er der tale om generationstyveri ved højlys dag. Og selvom regeringen ikke bruger ordet fair, så gør den sig skyldig i nøjagtig den samme forbrydelse som oppositionen. Regeringen tør heller ikke stoppe tyveriet fra de unges fremtid. Det er som om, samtlige politikere på Christiansborg er blevet kleptomaner. Kan det mon lade sig gøre? Formentligt ikke. Men hvad er så grunden til, at den ene partileder efter den anden smilende vælter krisens byrder over på de unge, fordi de ikke tør røre ved efterlønnen. Thorning blev konfronteret med uretfærdigheden. Hertil sagde hun:

”Jeg tror, at de almindelige lønmodtagere vil synes, det er fuldstændig urimeligt, hvis de skulle lægge en time mere på arbejdsmarkedet uden, at vi også stillede krav til de unge om, at de skulle hurtigere igennem deres uddannelse. Så det gode ved vores plan er, at alle må bidrage”.

Hvem skal bidrage til velfærdssamfundet?

Ovenstående udtalelse fra Thorning er jeg sådan set enig i. Jeg bidrager gerne til velfærdssamfundet. Og jeg diskuterer gerne, hvordan vi bliver hurtigere færdige. Det samme oplever jeg, mine venner og medstuderende vil. Problemet er bare, at det ikke er alle, der bidrager. Den stærke vælgergruppe, 68’er-generationen, skal åbenbart ikke bidrage. Thorning, Søvndal og regeringen synes det er fair, at raske ældre spiller golf for efterlønspengene, mens de studerende skynder sig igennem dårlige uddannelser. Det synes jeg ikke! Hverken over for samfundet eller over for de studerende. Hvis vi reelt ønsker bedre velfærd i fremtiden, er vi nødt til at turde lave ordentlige og holdbare løsninger. Her er en efterlønsreform og en uddannelsesreform en god start. En efterlønsreform giver 27½ mia. kr. i kassen i 2020. En uddannelsesreform giver dygtige kandidater. Vi ved, at dygtige kandidater er en forudsætning for fremtidens velfærd. Og vi ved også, at det ikke kun handler om at komme hurtigere igennem – men også bedre igennem. Her er nøglen mere forskningsbaseret undervisning, mere vejledning og et bedre studiemiljø. Hvis de ansvarlige politikere turde tage fat på bare de to reformer, har vi råd til fremtidens velfærd. Visionen må være at skabe et velfærdssamfund, hvor vores dygtige kandidater frivilligt ønsker at bo. Ikke et samfund, hvor vi stavnsbinder folk via trusler om tilbagebetaling af SU’en. Så kom nu Thorning, Søvndal, Løkke og Espersen. Kom nu ind i kampen. Det er ikke kun vores fremtid I stjæler – det er hele befolkningens.