I begyndelsen af hvert semester lover vi os selv, at NU skal det være. Denne gang får jeg læst til hver forelæsning, lavet alle mine opgaver og vil holde orden på mine noter. Alligevel er vi på en eller anden måde, efter kun få uger, kommet bagud. Og når vi først er kommet bagud, er det let at give op og lade os indhente af stress og dårlig samvittighed.
Rikke von Müllen er cand.mag. i retorik og vejleder ved Pædagogisk Center Samfundsvidenskab på Købehavns Universitet. Hun mener, at den største synder bag vores stress og sorte sky af dårlig samvittighed er manglende planlægning. Hun vejleder og kommer med gode råd til at få planlagt semestret, både i det store og i det små, så du kan få et vellykket og velstruktureret semester uden stress.
Planlægning er nøglen til succes
Når studerende på universiteterne eller uddannelsesstederne kommer bagud, er det typisk på grund af dårlig planlægning fra starten. ”Det er helt sikkert et problem, at man kommer for sent i gang – at man kommer for sent ud af starthullerne,” fortæller Rikke von Müllen, som til dagligt holder studietekniske kurser og vejleder studerende, som er kørt fast eller har brug for særlig individuel vejledning.
”Det, der også meget tit bliver et problem, er den såkaldte mikroplanlægning. Mange studerende kommer ikke af sted om morgenen eller bruger hele formiddagen på at finde ud af, hvor de egentlig var nået til og få orden i deres notater,” forklarer hun.
Rikke von Müllens bedste råd til de studerende er at skabe overblik og bruge noget tid på at få planlagt semestret. Hun mener, at en længere tidshorisont kan give studerende mere overskud og mulighed for lægge en ekstra indsats tidligere, hvis der kommer nogle store krav, såsom større opgaver eller eksamener.
”Planlægningen fra starten skulle gerne kunne føre til, at man fordeler arbejdsindsatsen over semestret. Der er rigtig mange studerende, der knokler 16 timer om dagen den sidste måned inden eksamen. Og det er typisk ikke det mest effektive rent læringsmæssigt. Det giver bedre resultater, hvis man spreder læsningen ud og arbejder støt og løbende. Måske kunne man også have et rarere liv, hvis man kunne have fritid engang imellem, hele vejen igennem semestret.”
En rigtig arbejdsdag kræver en arbejdsplads
Udover at skabe overblik over semestret og få sig en længere tidshorisont er det, ifølge Rikke von Müllen, også vigtigt at planlægge på mikroniveau, det vil sige lave en plan over sin arbejdsdag.
”Ideelt set planlægger man, som studerende, en arbejdsdag, hvor man møder på et bestemt tidspunkt og lægger nogle koncentrerede timer med konkrete arbejdsopgaver. Så kan man holde fri bagefter,” forklarer hun og uddyber: ”Rigtig mange studerende føler, at de mentalt er i gang med deres studie, fra de vågner om morgenen, til de går i seng om aftenen, også selvom de måske kun er effektive fem timer om dagen. For dem ville det være bedre at sætte de fem, seks, syv eller måske endda otte timer af, hvor de opholdt sig et sted, der var egnet til at koncentrere sig, og havde en plan for, hvad de skulle lave. Så kunne de belønne sig selv ved at holde fri om aftenen.” Universiteterne er generelt enige i denne tilgang, og på campuserne rundt omkring, er de i gang med at oprette flere arbejdspladser til studerende. ”Der er heldigvis fokus på at få flere læsepladser. Det er jo en del af pakken – at hvis man skal have en ordentlig arbejdsdag, så skal man også have en ordentlig arbejdsplads,” siger Rikke von Müllen.”Der er mange, der aldrig kan koncentrere sig ordentligt, hvis de læser hjemme. De har brug for at komme ud af huset. Og det tilbyder universitetet i et vist omfang og i stigende grad fremover,” fortæller hun med et indskudt ”men”:
”Den slags råd er selvfølgelig generaliserende. Der findes studerende, der fungerer kanon med at læse om aftenen og som godt kan lave sig en god arbejdsplads og afgrænse et rum derhjemme. Det er jo den fleksibilitet, man har som studerende. Men for de fleste ville det være bedre at komme nærmere en almindelig arbejdsdag ude af huset og med faste tider.”
Benyt dig af tilbuddene
For de studerende, der har brug vejledning eller studietekniske redskaber, og for dem, som er kørt fast, har universiteterne og uddannelsesstederne også en række tilbud. Pædagogisk Center Samfundsvidenskab på Københavns Universitet afholder fx kurser i læseteknik, notatteknik og i et vist omfang i, hvordan man bedst planlægger sin tid. Kurserne er dog primært for relativt nye studerende eller grundfagsstuderende. For studerende, der er kørt fast eller har brug for hjælp med en stor opgave eller speciale tilbyder pædagogisk rådgivning individuel vejledning. ”Hvis man reelt har brug for hjælp, er det klart en fordel at henvende sig her,” siger Rikke von Müllen.
Uddannelsesstederne og fakulteterne har dog også en faglig studievejledning, som de studerende altid kan kontakte, enten personligt eller på telefon og e-mail. ”De faglige studievejledninger er steder, hvor studerende altid kan komme hen og få en snak. Har man brug for et venligt øre og råd fra ens medstuderende, er det oplagt at søge derhen.”
Uanset dine studiemæssige kompetencer eller behov er der altid plads til forbedring. På universiteterne og uddannelsesstederne er der masser af tilbud til de studerende.
Det første bud på et godt semester
Planlægning
Vejen til et godt semester uden stress og dårlig samvittighed går gennem god planlægning. Rikke von Müllen, vejleder ved Pædagogisk Center Samfundsvidenskab på Købehavns Universitet mener, at god planlægning er løsningen på en række af de problemer, studerende typisk møder i løbet af semestret.
”Et godt råd er at bruge lidt tid i starten på at få planlagt det kommende semester. At få overblik over, hvilke større blokke, fag, opgaver, eksamener og forskellige krav – ordinære og ekstraordinære – du står overfor. Så det ikke kommer bag på dig. Når du planlægger, får du altså en længere tidshorisont. Det vil give dig et større overblik og mulighed for bedre at tilrettelægge dine arbejdsdage.”