Studerende på Samfundsvidenskab og Humaniora bliver tilbudt så få undervisningstimer på deres fakulteter, at min kritiske sans stiller spørgsmålstegn ved, om man overhovedet kan kalde det uddannelse. Det er især holdundervisningen, der slækkes på, og det har fået studerende fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet til at råbe op. De studerende holdt i november måned blokade på Center for Sundhed og Samfund i København i protest mod nedskæringer, der ville betyde, at nogle studerende ville få deres undervisning reduceret til sølle fire timer om ugen. Men min sympati falder tungere hos de studerende på Humaniora, der ikke tilbydes undervisningstimer overhovedet.

Vi får ikke nok penge til uddannelserne

Problemet ligger i budgetterne. Universiteterne får simpelthen ikke bevilget nok penge til uddannelserne. Videnskabsminister Helge Sander har i en pressemeddelelse givet udtryk for, at der kommer til at ske en ’markant’ stigning i bevillingerne til uddannelserne, hvilket vil betyde ’mere og bedre undervisning’. En rapport, som regeringen selv står bag, viser dog, at der er behov for at hæve tilskuddet med 11.500 kr. per studerende, mens den ’markante’ stigning, vi kan forvente, ikke engang svarer til halvdelen af det tiltrængte.

Universiteterne nedprioriterer udvalgte fakulteter

Ifølge Center for Økonomi og Forvaltning er det dog universiteterne selv, der fordeler de penge, de får bevilget til uddannelserne. Det vil sige, universiteterne får tildelt en samlet pose penge, og dermed står med ansvaret for at fordele dem ligeligt til de forskellige uddannelser og fakulteter. Når studerende på Humaniora og Samfundsvidenskab må give afkald på undervisningstimer, mens deres naturvidenskabelige medstuderende nyder godt af dobbelt så mange undervisningstimer, er det vores kære universiteter, der har stået for fordelingen.

Færre timer betyder dårligere kvalitet

Det lave antal undervisningstimer på Samfundsvidenskab og Humaniora vil uden tvivl føre til dårligere kvalitet i uddannelserne, og dermed også til dårligere stillede studerende. Som psykologistuderende vil jeg få problemer med at konkurrere på det internationale jobmarked, fordi mine uddannelsesmæssige kompetencer er langt fra de udenlandske. Selvstudie har, efter min mening, ikke meget med uddannelse og gøre.