26.10.2004

Debatartikel: Aktieoptioner

Af: Gorm Winther

- en replik til Sten Nicolaisen

Sten Nicolaisen fra dansk industri introducerer os til spørgsmålet om valg af aktiebaserede incitamentsprogrammer som f.eks aktieoptioner i en interessant artikel i "Samfundsøkonomen" nr. 6 - 2002. Det kunne være spændende at tilføje yder­ ligere incitamentskabende programmer ved siden af disse og få opgjort, hvor mange virksomheder der er med forskellige ordninger?

I den mikroøkonomiske teori kunne man som Sten Nicolaisen tage udgangspunkt i principal-agent problematikken, men man kunne også gå ind i den teo­ ri­ udvikling, den amerikanske økonom Jaroslav ­ Vanek i sin tid præsenterede i sin "General Theory of Labor-managed Market Economies" fra 1970. De øko­ nomiske effekter af "en humanisering af arbejdslivet" blev fremhævet som en central faktor, der kan fremme den komparative efficiens. Centralt i dette paradigme lå den opfattelse, at den participatoriske virksomhed, altså den virksomhed der fremmer medarbejdernes indflydelse og deres medeje vil være både den traditionelle statsvirksomhed og den traditionelle private virksomhed overlegen, når det kommer til evnen til at skabe værditilvækst. Heri ligger også en interessant teoretisk divergens til fore­ stillinger om, at det er medejerskabet per se, der fremmer incitamentssystemets effektivitet (Vanek, 1970 pp 233-254). Empiriske studier i USA, som jeg forestod først i halvfemserne i delstaterne New York og Washington, understregede dette (Winther, 1995 pp. 58-118, Winther & Marens, 1997 pp. 393-423). Det kan godt være, at virksomheder med medarbejderaktieordninger klarer sig bedre end almindelige virksomheder uden disse ordninger - det, vore data imidlertid afslørede, var at virksomheder, der både lagde vægt på incitamentssystemer baseret på en ESOP (employee stock ownership plan) og på den ansattes deltagelse i beslutninger, er de virksomheder, der klarer sig bedst. Jeg synes, dette er en interessant pointe, der kaster yderligere lys over Sten Nicolaisens analyse af, hvad der kunne bestemme en virksomheds valg af incitamentsystemer. Der er dog i denne forbindelse noget, der umiddelbart trænger sig på, og det er dels behovet for at få lavet tilsvarende og forbedrede empiriske studier i Danmark, som vi i sin tid gjorde det i USA. Dels er der også, synes jeg, et behov for at få opgjort, hvor mange virksomheder der er i Danmark med tilsvarende ordninger med henblik på at få samlet kræfterne.

Inden for rammerne af det europæiske samarbejde foregår der allerede en del i både EU-landene og i de transformationsøkonomier, der banker på dø­ ren. Det er i denne forbindelse underligt, at Danmark og de øvrige nordiske lande ikke helt ser den samme udbredelse af medarbejderaktieordninger som i de toneangivende lande (EFES, 2002).

Medarbejdes finansielle deltagelse, deltagelse i beslutninger og i fordelingen af virksomhedens over­ skud giver en række af eksempler og i øvrigt også forskellige kombinationsmuligheder. Jeg vil ikke udelukke, at aktieoptioner og lignede ordninger kan have en motiverende virkning, men da disse mestendels gives til nøglepersonnel og ledende med­ arbejdere, kan det være, at man mister nogle ge­ vinster, ligesom forskning i USA har peget på, at effekten af medejet per se ikke er vedvarende? I denne sammenhæng er forskellige personalegruppers deltagelse i ordningerne vigtige elementer, ligesom fordelingen af overskudsandele, aktier og medbestemmelsen er det. Kunne det eventuelt være så­ dan, at en større spredning af medarbejderaktieordningerne på alle personalegrupper kunne have en gunstig effekt, og vil man i danske sammenhænge finde en tilsvarende synergi mellem medejerskab og deltagelse i beslutningsprocesser som præsenteret i forbindelse med de amerikanske ESOP-firmaer? I Danmark er de ansattes deltagelse allerede institutionaliseret gennem samarbejdsaftaler, bestyrelsesrepræsentation og tillidsmandsordninger. Dette er vigtige spørgsmål for en afklaring på incitamentordningernes virkning. Hertil kommer valg af modeller. Vi har nævnt ESOPen som en model - en anden kunne være den model, man ser praktiseret blandt ca. 60.000 medejere af den baskiske koncern MCC med hovedsæde i byen Mondragon midt i Bas­ kerlandet i Spanien (Mondragon, 2002). Denne koncern fremstiller alt fra fødevarer, hårde hvide­ varer og andre varige forbrugsgoder til avancerede elektroniske produkter og IT-løsninger. Koncernen har siden 1956 til stadighed formået at skabe en enestående vækst, og empiriske studier antyder, at koncernen klarer sig bedre end øvrige virksomheder i regionen (Thomas & Logan, 1982, pp 96-131, Bradley and gelb, 1981, pp. 221-231). De ansattes medeje hviler på oprindelige indskud fra medarbejderen og udskudt overskudsdeling, der først kan udbetales efter en vis årrække, når den ansatte forlader koncernen. De ansatte har medindflydelse på de ope­ rationelle beslutninger i virksomheden, ligesom man vælger virksomhedens ledelse.

Yderligere empirisk forskning er på sin plads, så man kan afdække restriktioner og potentialer i forbindelse med incitamentsystemernes indvirkning på komparative økonomiske resultater.

Referencer

Capital Ownership group (USA): http://cog.kent.edu/, 2002.

European Federation for Employee Share Ownership (EU): Se linket nederst på siden.

Bradley, Keith and Gelb, Allan: "Motivation and Control in the Mondragon Experiment", British Journal of Industrial Relations, 19 (2), 1981.

Mondragon (Spanien): Se linket nederst på siden.

National Center for Employee Ownership (USA): Se linket nederst på siden.

Thomas, Henk and Logan Chris: "Mondragon, an Economic Analysis", George Allen and unwin, London, 1982.

Vanek, Jaroslav: "The general Theory of Labor-managed Market Economies", Cornell University Press, 1970.

Winther,Gorm: "Employee Ownership - a Comparative Analysis of Growth Performance", Aalborg universitetsforlag, 1995.

Winther, Gorm and Marens, Richard: "Participatory Democracy May Go a Long Way: Comparative Growth Performance of Employee Ownership Firms in new York and Washington States", Economic and industrial Democracy, an International Journal, vol. 18, no. 3, August 1997.