Udgivet juni 2010.
Der er sket store omvæltninger i de sidste tyve år. Nogle af disse er, når der ses bort fra de direkte berørte, gået ret ubemærket hen. Den danske konkurrenceregulering er et godt eksempel på en sådan stille revolution.
Konkurrencestyrelsen har gennemgået en nyorientering for at sikre en høj kvalitet i sagerne og størst mulig effekt på markederne. Indsatsen mod karteller og andre grove overtrædelser er styrket. Samtidigt er antallet af udefrakommende sager gået ned.
Konkurrencesager ender oftest med, at virksomhederne klarer frisag. Det viser en analyse af alle danske konkurrencesager fra 1998-2009. Deregulerede statsmonopoler, finanssektoren og kooperativer kommer oftest i berøring med konkurrencemyndighederne.
Artiklen giver et par eksempler på hvordan god gammel økonomisk teori er i tråd med de grundlæggende bekymringer for konkurrencen, som centrale dele af fusionskontrollen kærer sig om.
Artiklen beskriver hvilke opgaver cheføkonomen i Europakommissionens Generaldirektorat for Konkurrence har, hvordan han løser disse opgaver, og de organisatoriske overvejelser en institution må gøre sig, når en sådan position oprettes.
Barrierer for advokaters anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager undersøges, og det konkluderes, at disse er advokaters formodede begrænsede forståelse for mulighederne ved disse argumenter, samt den uklare effekt af disse argumenter.
Liberaliseringen af elforsyning og telekommunikation har kun været delvis. Forskellige modeller er blevet valgt for at håndtere forholdet mellem monopol og konkurrence i de to brancher.