24.05.2011
Orientering om kontostyrkelse
Reglerne om anvendelse af bonus i afdeling 1 er ændret. Du kan læse mere her på siden og i appendiks til Vedtægt og regulativ 1, som du finder i boksen til højre.
Reglerne om anvendelse af bonus er ændret. Bonus kan nu enten tilskrives depotet som en kontostyrkelse eller tilskrives som en forhøjelse af pensionen.
Bonus anvendes for ikke-pensionerede medlemmer forlods til betaling af gruppeforsikringspræmien.
Overskydende bonusbeløb kan enten anvendes til kontostyrkelse eller til at forhøje pensionen med, hvor forhøjelsen opgøres i henhold til det anmeldte tekniske grundlag. Ved kontostyrkelse tilskrives bonus til medlemmets hensættelse uden at pensionen forhøjes.
JØP har indført kontostyrkelser for at sikre, at vi også i fremtiden kan leve op til afgivne løfter. Kontostyrkelserne tilskrives depoterne individuelt og forøger dermed sikkerheden for de udmeldte pensioner. Ved udtrædelse af JØP indgår kontostyrkelserne i den udtrædelsesgodtgørelse, der beregnes.
Kontostyrkelserne får indtil videre virkning for alle medlemmer med en grundlagsrente, der er højere end 2 pct.
De ændrede regler om bonusanvendelse har virkning for bonus for 2009 der tilskrives med virkning fra 1. juli 2010.
For pensionerede medlemmer har reglerne virkning fra 1. januar 2011.