JØP Pension



Sti fra forsiden


Hjælpe-værktøj


28.06.2011

Dine omkostninger

JØP sørger nu for, at dine omkostninger bliver splittet op, så det bliver mere tydeligt, hvad du betaler for de enkelte omkostningstyper.


Brancheforeningen Forsikring & Pension står bag en den såkaldte 18 punkts plan, der handler om mere åbenhed i pensionsbranchen. Det skal være nemmere for det enkelte medlem at gennemskue de omkostninger, der er tilknyttet pensionsordningerne. 

For at se dine omkostninger skal du logge dig på Din Pension og klikke på Dine omkostninger. På denne side kan du læse om de forskellige typer af omkostninger. Du kan endvidere se, hvor meget du betaler i omkostninger på din(e) pensionsordning(er) hos os herunder dine eventuelle andele af

  • risikooverskud og risikounderskud
  • omkostningsoverskud og omkostningsunderskud
  • risikoforrentning.

De omkostninger der bliver vist i tabellerne indeholder både de direkte og de indirekte omkostninger. De direkte omkostninger bliver trukket på din pensionsordning. De indirekte omkostninger bliver trukket inden afkastet bliver tilskrevet din pensionsordning. 


Hvad hvis jeg har flere ordninger?
Hvis du har flere ordninger i JØP, vil du kunne se en tabel med omkostninger for hver enkelt ordning. Du skal være opmærksom på, at de omkostninger, du kan se på denne side ’Dine omkostninger’, indeholder flere dele end på depotoversigten under ’Din pension’. Derfor vil der være forskel på tallene. Værdien af dit depot vil imidlertid være den samme som allerede oplyst på din depotoversigt.


Hvordan bliver administrationsomkostningerne fastsat?
De direkte administrationsomkostninger i JØP bliver fastsat af bestyrelsen. Omkostningssatserne fremgår af det tekniske grundlag, som er anmeldt til Finanstilsynet. 

Når regnskabet for det foregående kalenderår er gjort op bliver de endelige administrationsomkostninger fastsat. Indtil omkostningerne er fastsat, bliver de opkrævet med de satser, som fremgår af det forsikringstekniske grundlag.

 

Du har mulighed for at se dine omkostninger ved at klikke på linket her